Ph.d.-kursus om analysestrategier på Roskilde Universitet
Dato
3 dage med ca. en måneds mellemrum i efteråret 2010: 25.08; 23.09 og 28.10
Sted
Teorirummet P5, Roskilde Universitet
Undervisere
Jette Kofoed, Lektor ved Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet
Ole Dreier, Professor ved institut for psykologi, Københavns Universitet
Charlotte Højholt, Lektor ved Institut for psykologi og Uddannelsesstudier, Roskilde Universitet
Kursusbeskrivelse
Kurset fungerer som et fokuseret analysestrategisk kursus, hvor de ph.d.-studerende får mulighed for at arbejde med en udvalgt empirisk problemstilling og forventes at producere en tekst undervejs i kurset. Underviserne sætter forskellige analysestrategier i spil gennem indledende oplæg, og de studerende arbejder fortløbende med en tekst og modtager inspiration, spørgsmål og feedback hertil.
Flere ph.d.-kurser inspirerer de studerende til at tænke nye tanker, brede sig ud i nye retninger, metoder og ideer, men mange studerende fortæller at de savner kurser, der også hjælper dem med at 'samle sammen', skrive ned og særlig bearbejde det materiale, de får inspiration til at indsamle. Dette kursus søger at opfylde behovet for at ’samle’. Det gøres ved at fokusere på de metodiske og metodologiske udfordringer, som ethvert empirisk projekt står overfor. Kurset fokuserer således på at illustrere og diskutere forbindelsen mellem teoretiske grundbegreber, analyseredskaber og de sammenhænge, vi kan se i empirisk materiale.
Forskellige teoretiske udgangspunkter trækker forskellige sammenhænge, og forskellige begreber sætter fokus på forskellige pointer og fremdrager særlige resultater af det empiriske arbejde. Vi taler ofte om metode som et spørgsmål om indsamling af materiale, men metode er en del af et forskningsprojekt hele vejen igennem og handler i høj grad også om bearbejdning og analyse.
Det er således dette kursus sigte at:
- Understøtte analyseprocesser særlig i forbindelse med analyse af empirisk materiale
- Arbejde med sammenhænge i empirisk materiale på baggrund af forskellige teoretiske sammenhænge mellem analytiske begreber
- Give mulighed for at deltagerne kan arbejde fortløbende med en tekst - det mest oplagte vil være at arbejde med et analysekapitel fra ph.d.-afhandlingen, men det kan også være at arbejde med et metodekapitel, en tekst der præsenterer analysestrategi eller med en artikel der inddrager empirisk materiale eller berører de nævne metodologiske problematikker.
Ph.d.-kurset løber over 3 forskellige dage og veksler mellem oplæg fra erfarne forskere, diskussion af forbindelser mellem oplæggenes pointer og de studerendes projekter, skrivetid og feedbackprocesser på de studerendes tekster.
Beskrivelse af indhold for de 3 dage
Ole Dreier - Analyse og begrebsudvikling - 25.08 2010
Liv Mette Gulbrandsen - Analyser av og i barn/unges selvfortellinger - 23.09 2010
Jette Kofoed - Produktive analysestrategier, stuck places og kollapser - 28.10 2010
Charlotte Højholt vil være til stede under hele kurset. D 23.09 2010 arrangeres der fælles middag for kursets deltagere og undervisere
Målgruppe
______________________________________
Tilmelding Tilmelding til: Tilmeldingsfrist: 15.04 2010 Max antal deltagere: 20 ECTS points: 3 Kursusarrangør: Charlotte Højholt

