Om RUC
Uddannelse
Forskning
Institutter
Bibliotek
Interne sider
In English
Psykologi og Uddannelses- forskning

Konference på Roskilde Universitet d. 25. marts 2010

 

Børn og familier i vanskeligheder

Faglighed omkring forandring af fællesskaber

-  Nye perspektiver på inklusion

Inklusion er blevet både en faglig ’metode’ og et politisk krav for børneområdet bredt set. Men begrebet bruges meget forskelligt og i praksis ser der ud til at ske det paradoks, at vi for at inkludere må begynde med at ekskludere. Inklusion sættes på denne konference i forbindelse med at arbejde med forandring i de fællesskaber hvor børn og forældre deltager i deres hverdagsliv.

 

Konferencens oplæg omhandler fællesskaber mellem børn og professionelles muligheder for at arbejde med børnefællesskaber: Hvordan skal vi beskrive den faglighed, der knytter sig til at arbejde med forandringer i fællesskaber?

 

Børn lever deres liv på tværs af flere steder og derfor virker interventioner i et samspil mellem fx skole, familieklasser, SFO, specialinstitution, forvaltning mm. Det sætter fokus på samarbejde: Hvordan kan professionelles interventioner organiseres, så de styrker børns liv og læring på tværs af deres liv? Og det det rejser spørgsmål som Hvordan får indsatserne betydning i børn og familiers liv og de fællesskaber, de deltager i?

 

Konferencen præsenterer resultater fra et forskningsprojekt om professionelle indsatser omkring børn og familier i vanskeligheder. Forskningssamarbejdet er etableret mellem Greve Kommune, Københavns Kommune, DPU og RUC - og støttet af BUPL’s og SL’s forskningsfond og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

 

Konferencen retter sig mod pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere, embedsmænd, forskere og studerende, der beskæftiger sig med problematikker omkring børn og deres forældre:

 

Samarbejde mellem forskning og pædagogisk praksis – Udfordringer for faglighed 

Lars Andersen – Leder af Udviklingscenter Familiehusene i Greve Kommune

 

Børneperspektiver og faglighed
ved Charlotte Højholt, Lektor på RUC

 

Samarbejde om Inklusion 
ved
Anne Morin, Adjunkt på DPU        

 

Børneperspektiver i grænselandet mellem visitation og fællesskaber

ved Maja Røn Larsen, Phd. stipendiat på RUC

 

Familiearbejdets muligheder set fra børn og forældres hverdag

ved Dorte Kousholt, Adjunkt på DPU

 

Pædagogisk arbejde mellem dokumentation og Kreativitet

ved Tine Jensen, Adjunkt på RUC

Program 

 

Sted: St. Auditorium bygning 00

 

 

Pris: Kr. 350, – studerende gratis

 

Der er lukket for tilmeldinger

 

Læs mere om projektet på FAIS' hjemmeside