Om RUC
Uddannelse
Forskning
Institutter
Bibliotek
Interne sider
In English
Kultur og Identitet
Institut for
Kultur og Identitet
Roskilde Universitet
Bygning 3
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Tlf.: 4674 2172
E-mail: cuid@ruc.dk
EAN: 5798000418110 

Telefoniske henvendelser til instituttets fag:
Dansk: 4674 2384
Engelsk: 4674 2587
Tysk: 4674 2587
Fransk: 4674 2587
Filosofi: 4674 2587
Historie: 4674 2096
Kultur- og Sprogmøde-
studier: 4674 2865  

Historiestudiet

Kilder til dansk kønshistorie

Historie er studiet af andre tiders livsformer og tankebaner og dermed en tilgang til at forstå vores egen tid. Historiefaget handler om at sætte nutiden i perspektiv – at forstå sin samtid på baggrund af en historisk proces hvor forskellige kræfter har været på spil. Historie er således en måde at forholde sig kritisk til sin egen tid.

Historiestudiet på RUC beskæftiger sig med at klarlægge og forstå historiske tankeformer, begivenhedsforløb og processer. Samtidig arbejder vi med hvordan begivenhedsforløb er blevet erindret og forstået af eftertiden og har været med til at forme den. Vi lægger også vægt på at man som studerende forholder sig kritisk til den måde, historien formidles på.

Som historiestuderende opnår du en færdighed i selvstændigt og kritisk at behandle store mængder materiale og i at analysere og fremstille historiske problemstillinger. Den tværfaglige indgangsvinkel på RUC giver dig desuden rig mulighed for sætte denne viden i relation til dit andet kombinationsfag. På mange måder er historie et oplagt fag at kombinere med, da faget ikke er bestemt ved emne eller indhold, men mere ved en arbejdsmetode. På den måde kan man sige at alt er historie. Historiestudiet kan indgå i såvel en bachelor- som i en kandidatuddannelse.

Fagets målsætning
Det er fagets målsætning vedvarende at udbyde en undervisning i historie der dels gør det muligt for vore studerende primært med udgangspunkt i egen erkendelsesinteresse at tilegne sig redskaber og færdigheder i studiet af historiske emner og perioder. Vi ønsker at de studerende vil kunne arbejde med historien som et fjernt spejl, der tilbyder refleksion over nutidens kultur og samfund såvel som over egen livssituation og eksistentielle vilkår.


På denne side kan du finde forskellige informationer om historiestudiet.